Om provstiet

 

Bornholms Provsti er del af Københavns Stift og omfatter Bornholm og Christiansø.

Provstiet er oprettet 1. januar 2007 ved sammenlægning af Bornholms Østre Provsti og Bornholms Vestre Provsti.

Tidligere var øen et provsti, men det blev i 1909 delt i Østre og Vestre Provsti, hvor grænsen gik vest for Pedersker, Aakirkeby og Gudhjem. Når Bornholm igen er blevet et provsti, hænger det sammen med, at øen fra 2003 blev til en kommune og altså et administrativt område. Kirkeministeriet har i forbindelse med kommunalreformen i 2007 ønsket en harmonisering mellem kommunegrænser og provstigrænser, og derfor er grænserne nu også sammenfaldende her på Bornholm.

I Bornholms Provsti er der 19 præster, 14 pastorater, 20 sogne og 23 kirker, heraf én på Christiansø, som tilhører Forsvarsministeriet.

1. januar 2016 var der på Bornholm 39.787 indbyggere, hvoraf 32.612 er medlemmer af folkekirken.

Se i øvrigt www.provsti.dk/bornholm

 

 


Provster i Bornholms Østre og Bornholms Vestre Provsti:

Østre Provsti:

Knud Henning Hansen 1999-2006

Jørgen Lomholt Trihøj 1991-1999

Børge R. Pedersen 1979-1991

C. Nepper Christensen 1959-1979

Levy Blang 1927-1959

A. Rasmussen 1909-1926

Vestre Provsti:

Gotfred Larsen 2003-2006

Hans Vestergaard Jensen 1998-2002

Jens Arendt 1993-1998

Henning Hansen 1981-1993

C.W.Røboe Dam 1973-1981

A.R.L. Løvgreen 1964-1972

Viggo Nielsen 1951-1964

A.E. Rohde 1947-1951

M. Mathiesen 1940-1947

A. Petersen 1937-1940

E.B. Rohde 1909-1935

Provster i Bornholms Provsti

 

Johannes Gregers Jensen fra 2015

Gotfred Larsen fra 2007 til 2015