Der er den 7 oktober 2020 kommet et nyt værktøj på den digitale arbejdsplads, som hedder BYGGESAG. Som udgangspunkt bør alle byggesager indledes med en ansøgning via denne selvbetjeningsløsning.

Når I har klikket på BYGGESAG vil der ud over adgangen til selvbetjeningsløsningen være en video, som gennemgår, hvordan I udfylder og indsender ansøgningen. Her vil I også finde en tjekliste med information over, hvilke dokumenter, I skal have klar. 

På den digitale arbejdsplads er der en række informationer omkring byggesager, som I med fordel kan søge hjælp og vejledning i. Se under håndbøger – Bygninger og arealer, hvor I også kan finde vedhæftede fil ”Kom godt fra start i byggesager i folkekirken”.

Se også "Håndbog om bygninger og arealer som beskriver regler, herunder fremgangsmåde og kompetenceforhold i byggesager, anlægssager, køb og salg af fast ejendom, forpagtning, indhentning af tilbud m.m.

Skulle I have spørgsmål, så er I altid velkommen til at kontakte os på provstikontoret.